KÆRE BEBOERE I AFDELING 18
Gennem mange år har vi talt om behovet for en omfattende renovering af vores boligafdeling.
Forskellige løsninger har været undersøgt, og der har været afholdt beboermøder og spørgeskemaundersøgelser for at afdække hvilke behov og ønsker, vi hver især har til vores boliger.
Midt i processen blev vi så også ramt af tagbranden i 2024.
Hele vejen har afdelingsbestyrelsen været inddraget, og nu er vi kommet så langt, at vi beboere skal tage stilling til en såkaldt helhedsplan, som vil tage hånd om de nødvendige renoveringsopgaver og indtri flere af de ønsker, som mange har fremsat gennem tiden.
Ikke alt, hvad vi kunne ønske os, er med planen. Og selv om vi kan se frem til en betydelig støtte fra Landsbyggefonden og fællesskabet i AAB, kommer vi til at stige markant I husleje.
Derfor skal alle også have gode muligheder for at sætte sig ind i helhedsplanen, de valgte løsninger, de mange kompromisser og økonomien bag det hele.
Vi inviterer derfor til to orienteringsmøder i oktober, hvor alle beboere er inviteret (se datoer længere nede).
I god tid inden første møde vil alle modtage en detaljeret beskrivelse af helhedsplanen og huslejekonsekvenser. Materialet er ved at blive færdiggjort, og på næste møde i afdelingsbestyrelsen den 16. september skal vi gennemgå det en sidste gang. Derefter omdeles det til alle.
Helhedsplanen skal godkendes på et ekstraordinært afdelingsmøde, den 29. oktober. Men inden da holder vi altså to orienteringsmader, og vi opfordrer alle til at deltage.
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen og Boligforeningen AAB
VIGTIGE DATOER-SÆT KRYDS OG KOM
Tirsdag den 6. oktober kl. 19.00
Orienteringsmøde om helhedsplanen.
Torsdag den 22. oktober kl. 19.00
Orienteringsmøde om helhedsplanen.
Torsdag den 29. oktober kl. 19.00
Ekstraordinært afdelingsmøde
Invitationer og oplæg følger. Men sæt kryds allerede nu.
--
Du er altid velkommen til at kontakte os direkte i afdelingsbestyrelsen, hvis du har spørgsmål til renoveringsprojektet.
Du kan også kontakte senior projektleder
Christian L. Bustrup
Mail: cla@aab.dk